Psykoterapeut MPF

Adoptionsrådgiver

Par- og familieterapeut

Cand.mag.

MARTIN SPANNER NEUBAUER

Martin Spanner Neubauer, Sct. Anna Gade 60, 3000 Helsingør + Sølvgade 26,st.1307 Kbh K, Tlf.50806159, spannerneubauer@hotmail.com

Når vi udsættes for særligt voldsomme og overvældendende begivenheder i vores liv, sætter krisen eller chokket sig ofte ubevidst i vores krop som en uforløst spænding, lammelse, angst, vrede eller andre former for instinktive reaktioner. Nogen gange går man længe i en alt for stor stresstilstand før man bliver bevidst om at ens nervesystem længe har arbejdet på højtryk og er ved at blive ”slidt”, eller at ens både psykiske og kropslige reaktionsmønstre fungerer uhensigtsmæssigt.

 

Nogen gange forårsager perioder med stress, forandringer, begivenheder som dødsfald, skilsmisse, flytning, fyring, eller blot presset fra ens par- eller familieforhold, at de gamle ”fastfrosne” reaktioner genaktiveres og udspiller sig helt ude af proportion med de problemer man nu står i.

 

Krise- chok- og traumeterapi er en kropsorienteret terapiform, der langsomt forsøger at opløse de kropsrelaterede spændingstilstande som gør at nervesystemet konstant er i et ”alarmberedskab”, hvilket er opslidende både for en selv og for ens nærmeste.

 

Gennem forskellige anerkendte metoder, som er individuelt tilrettelagt ud fra den enkeltes grænser og problemets omfang, finder vi sammen en vej til større kropslig balance og indre ro.